Kongeriget Kroatien og Slavonien

Kongeriget Kroatien og Slavonien Kraljevina Hrvatska i Slavonija (kroatisk) Horvát-Szlavónia Királyság (ungarsk) Königreich Kroatien und Slawonien (tysk)
1868–1918
Flag Nationalvåben
Officielt territorium (mørkegrøn) og krævet territorium (lysegrøn), de jure ungarsk men administreret af både Kroatien og Ungarn (gul)
Historie
• Etableret	1868
• Ophørt	1918

Kongeriget Kroatien og Slavonien (kroatisk: Kraljevina Hrvatska i Slavonija, ungarsk: Horvát-Szlavónia Királyság, tysk: Königreich Kroatien und Slawonien) var et autonomt kongerige indenfor det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Det tilhørte den ungarske del af monarkiet ("Transleithanien") og omfattede dele af dagens Kroatien og Vojvodina.

Kongeriget Kroatien og Slavonien opstod gennem foreningen af de to kongeriger Kroatien og Slavonien i 1868. Det nye kongerige eksisterede til 1918, da det sammen med Kongeriget Serbien blev en del af Kongeriget af serbere, kroater og slovenere.

Kongeriget var inddelt i otte forvaltningsregioner, kaldt komitater. Folketællingen i 1910 viste at kongeriget havde 2.621.954 indbyggere. 1.638.354 (62,5 % af befolkningen) opgav kroatisk som modersmål, 644.955 (24,5 %) opgav serbisk, 133.418 opgav tysk, 105.047 opgav ungarsk og 20.884 opgav slovakisk.

45°48′N 15°58′Ø / 45.8°N 15.97°Ø / 45.8; 15.97